Hovedtræk i beskæftigelsen
Den offentlige beskæftigelse udgør knap 40 pct. af den samlede beskæftigelse, og sektoren er derved den klart største målt på beskæftigelse. Som det ses af Figur 1.1, er det i særdeleshed kvinderne, der beskæftiges i det offentlige. Således har knap 60 pct. af de beskæftigede kvinder et jobs i den offentlige sektor. Også blandt mændene er beskæftigelsen størst indenfor det offentlige – men dog ikke i så høj grad som blandt kvinderne – og særligt fiskeriet beskæftiger også en stor del af mændene.
Figur 1.1. Hovedbeskæftigelse fordelt på køn og branche 2014
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB1
Det ses af Figur 1.2, at beskæftigelsen følger en fast årsrytme. Figuren afslører således betydende sæsonudsving, hvor der er op mod 2.000 flere personer i arbejde i 3. kvartal, hvor beskæftigelsen topper, i forhold til 1. kvartal, hvor beskæftigelsen er lavest. Størrelsen på disse sæsonudsving varierer dog en del fra år til år. Det kan endvidere noteres, at beskæftigelsen nåede et foreløbigt lavpunkt i 1. kvartal 2014, hvor blot 24.113 borgere var i arbejde i gennemsnit i de tre måneder. I forlængelse heraf kan det nævnes, at samme kvartal står for det højeste antal arbejdssøgende, der til dato er registreret ved de kommunale arbejdsmarkedskontorer.
Figur 1.2. Beskæftigelsen fordelt på kvartaler 2008-2014
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB2
Tabel 1.1 viser, at der er en vis variation i branchefordelingen kommunerne i mellem. Offentlig administration og service er dog den klart største branche i alle fire kommuner, men eksempelvis spiller Fiskeri, fangst og landbrug en langt større rolle i Qaasuitsup Kommunia, hvor branchen udgør godt en fjerdedel af beskæftigelsen, end den gør i de øvrige tre kommuner.
Tabel 1.1 Hovedbeskæftigelse fordelt på branche og kommune 2014
|
|
Kommune Kujalleq |
Kommuneqarfik Sermersooq |
Qeqqata Kommunia |
Qaasuitsup Kommunia |
||||
|
|
Antal |
Pct. |
Antal |
Pct. |
Antal |
Pct. |
Antal |
Pct. |
|
Alle ............................ |
2.840 |
100,0 |
10.455 |
100,0 |
4.477 |
100,0 |
7.283 |
100,0 |
|
Fiskeri, fangst og landbrug ........... |
313 |
11,0 |
701 |
6,7 |
691 |
15,4 |
1.936 |
26,6 |
|
Råstofudvinding ................... |
48 |
1,7 |
58 |
0,6 |
2 |
0,0 |
2 |
0,0 |
|
Industri .......................... |
5 |
0,2 |
145 |
1,4 |
46 |
1,0 |
29 |
0,4 |
|
Energi- og vandforsyning ............ |
51 |
1,8 |
135 |
1,3 |
46 |
1,0 |
150 |
2,1 |
|
Bygge og anlæg .................. |
247 |
8,7 |
678 |
6,5 |
464 |
10,4 |
331 |
4,5 |
|
Handel .......................... |
352 |
12,4 |
1.126 |
10,8 |
583 |
13,0 |
856 |
11,8 |
|
Hotel- og restauration ............... |
80 |
2,8 |
308 |
2,9 |
128 |
2,9 |
225 |
3,1 |
|
Transport ........................ |
237 |
8,3 |
1.356 |
13,0 |
442 |
9,9 |
458 |
6,3 |
|
Forretningsservice ................. |
81 |
2,9 |
755 |
7,2 |
245 |
5,5 |
240 |
3,3 |
|
Offentlig administration og service ..... |
1.266 |
44,6 |
4.176 |
39,9 |
1.598 |
35,7 |
2.785 |
38,2 |
|
Øvrige serviceerhverv ............... |
87 |
3,1 |
546 |
5,2 |
134 |
3,0 |
122 |
1,7 |
|
Uoplyst .......................... |
73 |
2,6 |
470 |
4,5 |
98 |
2,2 |
149 |
2,0 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB3
Tabel 1.2 viser udviklingen i såvel beskæftigelse som gennemsnitlig månedsløn i de enkelte distrikter de seneste tre år. Lønudviklingen fra 2013 til 2014 skal dog tolkes med en vis varsomhed – særligt i distrikter hvor fangst og fiskeri beskæftiger mange. Dette skyldes, at ændrede indberetningsprocedurer i forbindelse med indhandling har medført, at indhandlende fangere og fiskeres ”løn” fra og med 2014 er nettoopgjort (omkostningerne er fratrukket) ud fra selvangivelsesoplysninger. For 2013 og tidligere er disse indhandleres ”løn” bruttoopgjort (indhandlingsbeløbet) – læs mere herom i Afsnit 2.3.3.
Tabel 1.2 Beskæftigelse og månedsløn fra hovedbeskæftigelse fordelt på distrikter
|
|
Antal beskæftigede personer i gennemsnit pr. måned |
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse (kr.) |
||||
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
Hele landet ............. |
25.501 |
25.461 |
25.167 |
25.227 |
25.671 |
25.157 |
|
Nanortalik ............... |
676 |
665 |
654 |
19.063 |
18.587 |
17.811 |
|
Qaqortoq ............... |
1.493 |
1.480 |
1.458 |
23.044 |
23.823 |
22.857 |
|
Narsaq ................. |
742 |
734 |
727 |
22.344 |
22.608 |
21.063 |
|
Paamiut ................ |
678 |
687 |
641 |
21.293 |
21.453 |
20.535 |
|
Nuuk .................. |
8.707 |
8.847 |
8.712 |
30.662 |
31.061 |
31.132 |
|
Maniitsoq ............... |
1.507 |
1.435 |
1.451 |
22.098 |
21.883 |
21.148 |
|
Sisimiut ................. |
3.015 |
3.018 |
3.025 |
24.344 |
25.037 |
25.117 |
|
Kangaatsiaq ............. |
391 |
411 |
428 |
17.125 |
18.557 |
17.368 |
|
Aasiaat ................. |
1.409 |
1.347 |
1.353 |
20.965 |
20.982 |
21.311 |
|
Qasigiannguit ............ |
570 |
589 |
593 |
19.654 |
20.848 |
19.283 |
|
Ilulissat ................. |
2.273 |
2.268 |
2.218 |
24.910 |
25.015 |
23.635 |
|
Qeqertarsuaq ............ |
362 |
382 |
377 |
24.476 |
24.335 |
21.629 |
|
Uummannaq ............. |
1.068 |
1.050 |
1.020 |
21.180 |
21.651 |
20.195 |
|
Upernavik ............... |
1.085 |
1.042 |
1.030 |
20.764 |
21.383 |
20.530 |
|
Qaanaaq ............... |
256 |
243 |
264 |
16.519 |
16.677 |
16.657 |
|
Tasiilaq ................. |
941 |
984 |
962 |
19.303 |
20.413 |
19.773 |
|
Ittoqqortoormiit ........... |
154 |
142 |
137 |
20.231 |
20.652 |
21.250 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB4
Tabel 1.3 Beskæftigelse og beskæftigelsesgrad fordelt på alder 2009 og 2014
|
|
Fastboende befolkning1 |
Beskæftigelse i gennemsnit pr. måned (antal) |
Beskæftigelsesgrad i gennemsnit pr. måned (pct.) |
||||
|
|
2009 |
2014 |
2009 |
2014 |
2009 |
2014 |
|
|
Alle |
41.952 |
42.664 |
25.864 |
25.167 |
61,7 |
59,0 |
|
|
15-19 år |
4.240 |
3.688 |
1.389 |
871 |
32,8 |
23,6 |
|
|
20-24 år |
4.183 |
4.305 |
2.478 |
2.245 |
59,2 |
52,1 |
|
|
25-29 år |
3.651 |
4.121 |
2.452 |
2.577 |
67,2 |
62,5 |
|
|
30-34 år |
3.176 |
3.774 |
2.416 |
2.634 |
76,1 |
69,8 |
|
|
35-39 år |
3.251 |
3.095 |
2.498 |
2.338 |
76,8 |
75,5 |
|
|
40-44 år |
5.189 |
3.105 |
3.965 |
2.365 |
76,4 |
76,2 |
|
|
45-49 år |
5.158 |
4.964 |
3.933 |
3.655 |
76,3 |
73,6 |
|
|
50-54 år |
4.068 |
4.899 |
2.942 |
3.505 |
72,3 |
71,5 |
|
|
55-59 år |
3.032 |
3.761 |
2.023 |
2.550 |
66,7 |
67,8 |
|
|
60-64 år |
2.171 |
2.698 |
1.180 |
1.644 |
54,4 |
60,9 |
|
|
Over 64 år |
3.833 |
4.254 |
587 |
784 |
15,3 |
18,4 |
|
1 Den fastboende befolkning er defineret som alle borgere, der var bosiddende i landet både i starten og i slutningen af opgørelsesåret.
Anm.: Det bør understreges, at ledighedsprocenten ikke kan udledes af tabellen.
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB5
Det fremgår af Tabel 1.3, at beskæftigelsen blandt fastboende er faldet med 697 personer fra 2009 til 2014 på trods af, at den fastboende befolkning over 14 år er vokset med 712 personer i samme periode. Andelen af befolkningen, der er i beskæftigelse (beskæftigelsesgraden), faldt dermed fra 61,7 pct. i 2009 til 59,0 pct. i 2014.
Tabel 1.3 viser endvidere, at beskæftigelsesgraden for alle aldersgrupper under 55 år har været faldende, og særligt i de yngste aldersgrupper under 35 år er der tale om markante fald. Blandt de ældste aldersgrupper har andelen, der er i beskæftigelse, derimod været stigende – særligt blandt de 60-64-årige, hvor beskæftigelsesgraden er steget med 6,5 procentpoint over de fem år.
Figur 1.3 Beskæftigelsesgrad fordelt på distrikter 2014
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB6
Figur 1.3 viser, hvor stor en andel af den samlede befolkning over 14 år, der var i beskæftigelse i løbet af 2014, og hvor stor en andel, der i gennemsnit var i beskæftigelse pr. måned. De lyseblå områder kan tolkes som en gennemsnitlig arbejdskraftreserve. Det kan bemærkes, at de befolkningsmæssigt største distrikter, Nuuk distrikt og Sisimiut distrikt, havde den højeste beskæftigelsesgrad. Delaveste gennemsnitlige beskæftigelsesgrader finder man i Nanortalik, Qaanaaq, Tasiilaq og Ittoqqortoormiit distrikter.
Tabel 1.4 Hovedbeskæftigelse og løn fordelt på nationaliteter
|
|
Antal hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned |
Gennemsnitlig månedsløn fra hovedbeskæftigelse (kr.) |
||||
|
|
2012 |
2013 |
2014 |
2012 |
2013 |
2014 |
|
Alle ................................... |
25.501 |
25.461 |
25.167 |
25.227 |
25.671 |
25.157 |
|
Danmark (født i Grønland) .................. |
21.775 |
21.807 |
21.695 |
22.345 |
22.779 |
22.214 |
|
Danmark (født uden for Grønland) ............ |
3.315 |
3.241 |
3.083 |
43.025 |
43.865 |
44.872 |
|
Norden ................................ |
124 |
112 |
94 |
52.803 |
54.777 |
54.693 |
|
Europa ................................ |
75 |
76 |
73 |
36.701 |
39.688 |
34.683 |
|
Afrika .................................. |
9 |
8 |
6 |
25.213 |
27.876 |
27.902 |
|
Amerika ................................ |
23 |
24 |
23 |
32.632 |
37.051 |
29.495 |
|
Asien .................................. |
181 |
193 |
190 |
21.406 |
22.999 |
22.390 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB7
Tabel 1.5 Antal hovedbeskæftigede i gennemsnit pr. måned fordelt på nationalitet og branche 2014
|
|
Danmark (født i Grønland) |
Danmark (født uden for Grønland) |
Norden |
Europa |
Afrika |
Amerika |
Asien |
|
Alle ............................ |
21.695 |
3.083 |
94 |
73 |
6 |
23 |
190 |
|
Fiskeri, fangst og landbrug ........... |
3.460 |
160 |
8 |
2 |
1 |
0 |
8 |
|
Råstofudvinding ................... |
71 |
32 |
2 |
4 |
0 |
1 |
0 |
|
Industri .......................... |
178 |
43 |
1 |
1 |
0 |
1 |
0 |
|
Energi- og vandforsyning ............ |
308 |
68 |
2 |
4 |
0 |
1 |
0 |
|
Bygge og anlæg ................... |
1.357 |
341 |
9 |
8 |
0 |
2 |
3 |
|
Handel .......................... |
2.646 |
236 |
5 |
2 |
0 |
0 |
31 |
|
Hotel- og restauration ............... |
539 |
103 |
2 |
6 |
0 |
0 |
93 |
|
Transport ........................ |
2.051 |
388 |
31 |
15 |
0 |
3 |
12 |
|
Forretningsservice ................. |
1.023 |
362 |
4 |
3 |
2 |
3 |
25 |
|
Offentlig administration og service ..... |
8.727 |
1.026 |
24 |
25 |
2 |
10 |
11 |
|
Øvrige serviceerhverv ............... |
762 |
114 |
4 |
2 |
0 |
3 |
5 |
|
Uoplyst .......................... |
574 |
211 |
2 |
3 |
0 |
0 |
3 |
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB7
Tabel 1.4 og Tabel 1.5 giver et indblik i beskæftigelsen blandt fastboende udlændinge i landet. Af diskretionshensyn er nationaliteterne grupperet efter kontinent – dog er statsborgere i de øvrige nordiske lande slået sammen i en selvstændig gruppe. Endvidere er danske statsborgere opdelt efter fødested.
Tabel 1.6 Beskæftigelse og gennemsnitlig månedsløn fordelt på højest fuldført uddannelse
Anm.: Eksempler på konkrete uddannelser i de enkelte uddannelsesgrupper kan findes på www.stat.gl.
Kilde: Statistikbanken. http://bank.stat.gl/ARDBFB8
Det ses af Tabel 1.6, at over halvdelen af de beskæftigede ikke har fuldført anden uddannelse end folkeskolen. Antallet af personer uden anden uddannelse er dog aftagende, mens antallet af beskæftigede personer i alle andre uddannelseskategorier er voksende.
Tabellen viser også, at der er en betydelig sammenhæng mellem uddannelsesniveau og gennemsnitsløn. Eksempelvis tjener personer med en videregående uddannelse i gennemsnit næsten dobbelt så meget som personer uden anden uddannelse end folkeskolen. Det skal dog bemærkes, at arbejdstiden ikke er inddraget lønopgørelsen, og det må formodes, at andelen af fuldtidsbeskæftigede er højest blandt de højtuddannede. Dette forhold er formentlig også årsagen til det lave lønniveau blandt personer med efteruddannelse som højest fuldførte uddannelse. Idet denne uddannelsesgruppe primært består af personer med gymnasiale supperingskurser eller lignende som højest fuldførte uddannelse, må en betydelig del af disse personer formodes at være i gang med en videregående uddannelse, hvorfor mange formentlig kun er deltidsbeskæftiget.